Vektorgrafik
Har du planer om at starte som tøjdesigner, har du med garanti allerede et udkast til et kommende print – men hvis dette er lavet i Paint, kommer du ikke særlig langt.
At trykke t-shirts kræver nemlig et billede i vektorformatet for at opnå en optimal kvalitet. Vil du forsøge dig som tøjdesigner med .jpg, .png eller lignende formater, kommer du aldrig særlig langt, da det endelige tryk på t-shirten vil se ganske forfærdeligt ud. Derfor: Drop Microsoft Paint!
Vektorgrafik, der i stedet skal bruges, er grafik bestående af geometriske principper som punkter, linjer, kurver og polygoner. Dette står i kontrast til de såkaldte ”bitmap”-billeder (eksempelvis .jpg og .png, der begge er bitmap), der består af bits. Den store forskel ligger i forstørrelsen eller formindskelsen af det endelige billeder; her mister et bitmap-billede ekstremt meget kvalitet, mens vektorgrafikken bibeholder de samme skarpe kurver, lige meget hvor voldsomt, du zoomer ind eller ud.
Vektorgrafikken har fået sit navn fra det geometriske begreb ’en vektor’, der er linjer gående fra et punkt til et anden. I matematikken er der både henholdsvis 2D og 3D-vektorer, om end vi til tøjtryk kun behøver at beskæftige os med todimensionelle vektorer af åbenlyse grunde.
At designe t-shirt motiver i vektorgrafik kan både lade sig gøre med købte og betalte programmer, men det har naturligvis en stejl indlæringskurve, hvis du aldrig har prøvet kræfter med denne type af grafik før. Her har du så mulighed for at betale dig fra det ved at få en anden til at lave vektorgrafik og dit billede (en rentegning), eller du kan tage dig selv i nakken og lære programmet at bruge.
Rentegning er ikke en billig fornøjelse, men kan nemt komme til at koste adskillige hundrede kroner for blot almindelige og små billeder.
Der findes rigtigt, rigtigt mange filformater, der benytter sig af vektorgrafik, men de mest brugte er .svg og .cgm. Har du et t-shirt motiv i en .svg fil, er du allerede kommet en del længere end de fleste andre håbefulde t-shirt-designere nogensinde når!